Implementering af ISO 14001

Vi hjælper med at gennemføre implementeringen trin for trin, så I når sikkert frem til certificering.

År i branchen
0 +
Hjulpet til certificering
0 +
Virksomheder på platformen
0 +

Vi hjælper med implementeringen

ISO 14001 er standarden for miljøledelse. Den hjælper virksomheder med at få styr på deres miljøpåvirkning og arbejde struktureret med forbedringer. En ISO 14001 implementering handler ikke kun om dokumentation, men om at skabe klare rammer for, hvordan virksomheden arbejder med miljø i praksis.

Mange virksomheder oplever, at miljøledelse kan virke komplekst. Kravene kan være svære at overskue, og det kan være uklart, hvor man skal starte. Derfor hjælper ProcessManager jer med at planlægge og gennemføre implementeringen trin for trin, så I når sikkert frem til certificering.

Vi tager altid udgangspunkt i jeres virksomhed og jeres hverdag.

Miljøledelse bygget på jeres nuværende arbejde

En ISO 14001 implementering starter med overblik. Først ser vi på, hvordan virksomheden arbejder i dag, og hvordan jeres aktiviteter påvirker miljøet. Det kan være energiforbrug, affald, materialer, transport eller andre forhold, som har betydning.

Formålet er ikke at opfinde nye arbejdsgange, men at skabe struktur omkring det, I allerede gør. Når miljøforholdene er kortlagt, bliver det tydeligt, hvilke områder der er vigtigst at arbejde med. Det danner grundlaget for hele jeres miljøledelse.

På den måde bliver miljøledelse implementering relevant og realistisk – ikke teoretisk.

ISO 14001 miljø certificering

Fra miljøpåvirkning til klare mål

ISO 14001 stiller krav om, at virksomheden arbejder målrettet med miljøforbedringer. Derfor hjælper vi jer med at omsætte viden til handling. Sammen fastlægger vi en miljøpolitik og konkrete miljømål, som giver mening for jeres forretning.

Målene skal være til at arbejde med i hverdagen. De skal kunne følges op og justeres løbende. Det sikrer, at miljøledelse ikke bliver et engangsprojekt, men en naturlig del af driften.

Dokumentation uden unødigt bureaukrati

En vigtig del af ISO 14001 implementering er dokumenteret information. Det kan virke tungt, men det behøver det ikke at være. Hos ProcessManager arbejder vi med enkel og overskuelig dokumentation, der understøtter arbejdet i stedet for at stå i vejen for det.

Alt samles i ProcessManager Cloud, hvor miljøpolitik, procedurer, registreringer og opfølgning hænger sammen i ét system. Det giver overblik og gør det let at holde dokumentationen opdateret.

Systemet er bygget til at afspejle virkeligheden. Ikke til at tilfredsstille standarden alene.

Et miljøledelsessystem, der bruges i praksis

Et miljøledelsessystem skaber først værdi, når medarbejderne bruger det. Derfor er brugervenlighed centralt i vores tilgang. Medarbejdere skal nemt kunne finde relevant information og forstå deres rolle i miljøarbejdet.

Når ansvar og arbejdsgange er tydelige, bliver miljøledelse en del af hverdagen. Ikke noget, der kun tages frem op til audit.

Klar til intern og ekstern audit

Når systemet har været i drift, gennemføres intern audit. Her kontrolleres det, om miljøledelsessystemet lever op til kravene i ISO 14001, og om det fungerer i praksis. Eventuelle mangler bruges som input til forbedringer.

Herefter gennemfører ledelsen en evaluering, hvor resultater, mål og fremtidige indsatser vurderes. Det sikrer, at virksomheden er klar til certificering.

Den eksterne audit gennemføres af et uvildigt certificeringsorgan. Certificeringen gælder i tre år og følges op af årlige audits.

Hjælp til ISO 14001 fra start til slut

Hos ProcessManager hjælper vi jer sikkert gennem hele forløbet. Fra første overblik til et velfungerende miljøledelsessystem og klar certificering. Vores fokus er altid på enkelhed, struktur og praktisk anvendelse.

En vellykket ISO 14001 implementering skal give værdi i hverdagen – ikke kun et certifikat på væggen.

Se hvorfor Bibs blev ISO certificeret og hvordan de oplevede processen med ProcessManager

Ledelsessystem designet til ISO

ProcessManager Cloud er et ledelsessystem, som vi gennem årene har strømlinet efter hvordan en moderne virksomhed drives i dag. Hertil har vi selvfølgelig indarbejdet forskellige ISO standarder, så vi sikrer, at hver proces efterlever ISO kravene.

I den rent tekniske del af ProcessManager Cloud har vores fokus været, at alle i virksomheden skal kunne forstå og anvende systemet uden nogen større oplæring. Dette har gjort, at cloud systemet er overskueligt og let at redigere i efter behov, og dermed bliver en del af hverdagen.

Cloud systemet lever op til følgende ISO certificeringer:

ProcessManager Cloud leveres med en fælles grundstruktur, som dermed kan bruges på tværs af disse standarder. I behøver derfor kun ét ledelsessystem!
Dette betyder også, at implementering af flere standarder sparer tid og penge. Men selvom at man kun starter med én standard, så er der stadig en besparelse, når en yderligere standarder skal bygges ovenpå, fordi ledelsessystemet er forberedt til det.

 

Se et udvalg af vores cases

Få et tilbud

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Telefon

+45 32 20 36 20

Email

info@process-manager.dk

Adresse

C.F. Møllers Alle 42A, 2300 KBH S

År i branchen
0 +
Hjulpet til certificering
0 +
Virksomheder på platformen
0 +

Mød hele teamet

Vi har over 20 år i branchen

Få et tilbud

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.